Frøer og Tudser
Sidst i marts og begyndelsen af april vågner frøer og tudser af deres vinterdvale, og de begynder straks at lede efter et vandhul eller en sø for at sikre næste generation. Ved vandhullet parrer de sig og lægger æg, og man kan høre hannerne kvække løs, bl.a. for at imponere hunnerne.
Det har længe været på min ønskeliste at forsøge at 'fange' de kvækkende frøer og tudser med mit kamera.
Jeg havde fra Esben, en vandreven, fået et tip om, at der var frøer eller tudser på en eng ved Louns Bredning, og på vandregruppens ugentlige tur tog han os med ned til et vandhul for at se dem. Det myldrede, og vi var nysgerrige for at finde ud af, hvilke frøer eller tudser vi havde her. I Danmark findes der 8 arter af frøer og 3 arter af tudser, og de er alle fredede.
Jeg tog ud til vandhullet med mit kamera et par uger senere, men der var ikke en frø eller tudse at se. Jeg søgte efter dem langs de lavvandede ferskvandssøer, men det var forgæves. Jeg var kommet for sent.
Men så pludselig opdagede jeg nogle store slimede klumper i kanten af et vandhul. Både frøer og tudser lægger æg; tudserne lægger æg i perlerækker på op til flere meter, mens frøer lægger æg i små klumper, der ofte klumper sig sammen til større klumper. Det var altså frøer, vi havde set myldre rundt, da vi besøgte vandhullet første gang.
En hunfrø kan lægge flere tusinde æg, der er fordelt i små klumper. De befrugtede æg synker først til bunds, men da hvert æg er omgivet af en gelékapsel, der hurtigt suger vand og svulmer op, stiger æggeklumpen op og ligger lige under vandoverfladen. Æggeklumpens gelémasse virker som et drivhus, hvori temperaturen kan blive 5-6 grader højere end i det omgivne vand. Varmen medvirker til at haletudserne kan udvikle sig hurtigere.
I det tidlige forår er det især de brune frøer man kan høre - den Spidssnudede frø , den Butsnudede frø og Springfrøen. De tre forskellige frøarter lægger æg på forskellige måder. Springfrøen lægger sine æg enkeltvis langs vandkanten. Den Spidssnudede frø lægger klumper af æg, der er klare og gennemsigtige, mens den Butsnudede frø lægger klumper af æg, der er grumsede og slørede. Man kan altså finde ud, hvilken frø der har lagt æggene, ved at se nærmere på slimklumperne. På den baggrund er jeg nået frem til, at det her er Butsnudede frøer, der har lagt æggene. Den Butsnudede frø er Danmarks mest almindelige frø.
Jeg vende tilbage i løbet af de næste måneder indtil de færdigudviklede frøer vandrer på land, .........så fortsættelse følger.
Når haletudserne er ca. 11 uger gamle, og de er blevet til små frøer, går de på land. Indtil nu har de levet af alger og bakterier. På land lever de af biller, fluer, bænkebidere, larver, edderkopper og skovsnegle.
Frøerne bevæger sig op til 800 meter væk fra deres ynglevandhul, og de spreder sig godt for ikke at komme til at konkurrere unødigt om føden.
Frøerne er på nuværende tidspunkt 1 - 1,5 cm store. Når de efter 3 år er fuldvoksne, måler de 8-10 cm.
På land lurer der mange farer, f.eks. fugle, rotter, pindsvin og grævling, der har frøer på deres menu. Også mennesker udgør en fare for dem, idet vi let kan komme til at træde de små frøer ihjel. Så træd forsigtigt når du færdes i vådområder, hvor frøer holder til.