INTRODUKTION TIL KARLS TEGNINGER
I de sidste 10 år har Karl farvelagt utallige mandalaer. Han mener ikke selv, at de er noget særligt, men han lod mig sætte dem op her på hjemmesiden. Jeg synes, at de er flotte.
Da vi først var kommet igang, kom der nogle af Karls frihåndstegninger frem, som også er kommet med i serien. Frihåndstegningerne er kommet til i årenes løb, og Karl er efterhånden blevet 92.
Karl laver fortsat mandalaer. Hvordan han får så fine og sarte farver frem og styrer farveblyanterne, har vi snakket om flere gange. En af grundene er nok den, at han gik i lære som vogn- og beslagsmed, da han var 14 år.
"Blir vort arbejde stort eller ringe og småt, vil vi gøre det knagende godt."